Hvem er ikke en god kandidat til et tandimplantat?

Et tandimplantat er en fantastisk måde at udfylde pladsen efter manglende tænder. Det ser ud og føles som en rigtig tand. Men at få et Tandimplantat er ikke det rigtige valg for alle mennesker. Denne artikel vil hjælpe dig med at finde ud af, om et tandimplantat er det rigtige for dig. Vi vil tale om helbredsproblemer og daglige vaner, der kan gøre et tandimplantat til en dårlig løsning. Når du har læst dette, vil du vide, hvilke spørgsmål du skal stille din tandlæge, før du får dit nye implantat.

Hvad er den første ting, der kan forhindre dig i at få et tandimplantat?

Det første, din tandlæge vil se på, er din mundhygiejne. For at være en god kandidat til et tandimplantat skal du have sundt tandkød. Hvis du har tandkødssygdomme lige nu, også kendt som paradentose, er du ikke klar til et tandimplantat endnu. Tandkødssygdom er en infektion i vævet i dit tandkød. Denne infektion kan gøre knoglen i din kæbe svagere. Et tandimplantat har brug for en stærk og sund kæbeknogle til at holde det fast.

Du kan tænke på et tandimplantat som en stolpe til et hegn. Du ville ikke sætte en stolpe i en jord, der er blød og svag. Du har brug for jord, der er fast og solid. På samme måde har dit tandimplantat brug for et sundt tandkød og en sund kæbe for at være stærkt. Hvis du har dårlige mundvaner, kan det forårsage tandkødssygdomme. Din tandlæge vil gerne have, at du får bugt med eventuelle tandkødssygdomme, før du overvejer at få et tandimplantat. At sørge for, at dit tandkød er sundt, er det første skridt, hvis et tandimplantat skal fungere. Dårlig mundhygiejne vil næsten altid diskvalificere dig, indtil problemet er løst.

Er for lidt knogle et stort problem for et tandimplantat?

Ja, det er et meget stort problem for et tandimplantat ikke at have nok knogle. Selve tandimplantatet er en lille metalpind. Denne stolpe placeres i din kæbebensknogle. I løbet af et par måneder vil din knogle vokse rundt om implantatet. Det forbinder implantatet med din knogle og låser implantatet på plads. Det giver tandimplantatet et stabilt fundament for en ny tandhætte eller krone. Hvis din kæbeknogle ikke er tyk nok, har implantatet ikke noget at gribe fat i. Det vil sidde løst og højst sandsynligt svigte.

At miste en tand er en almindelig årsag til knogletab. Når en tand er væk, bliver den del af kæbeknoglen ikke længere brugt til at tygge med. Din krop føler, at der ikke er brug for knoglen der. Så den begynder at skrumpe og blive svagere. Det er derfor, det er en god idé at overveje at få en ny tand, kort tid efter at du har mistet en tand. Hvis du venter længe, kan du miste mere kæbeknogle. Det gør det sværere at få et tandimplantat senere. Din tandlæge skal kontrollere, at din kæbe har tilstrækkelig tæthed til, at et tandimplantat kan fungere godt.

Hvordan tjekker en tandlæge din kæbeknogles tæthed?

Din tandlæge har specialværktøj til at se på din kæbeknogle. De vil bruge røntgenstråler til at se din knoglestruktur. En særlig form for røntgen, kendt som en 3D cone beam scan (CBCT), viser et meget klart billede af din kæbe. Scanningen viser, hvor høj og bred din knogle er. Det hjælper tandlægen med at se den nøjagtige tæthed af knoglen, hvor tandimplantatet skal sidde.

Denne kontrol er vigtig for planlægningen af din implantatoperation. Scanningen viser, om du har tilstrækkelig knogle til et normalt tandimplantat. Den hjælper også din tandlæge med at holde sig væk fra vigtige dele af din kæbe, som f.eks. dine nerver. Når tandlægen kender den nøjagtige tæthed af din kæbeknogle, kan han finde det bedste sted til implantatet. Hvis du ikke har nok knogle, vil din tandlæge tale med dig om de næste skridt. Dette trin er med til at give tandimplantatet de bedste chancer for at virke.

Hvad hvis jeg ikke har nok knogle til et tandimplantat?

Hvis du har utilstrækkelig knogletæthed, betyder det ikke, at du ikke kan få et implantat. Du kan måske stadig få et tandimplantat. Den mest almindelige løsning er noget, der hedder knogletransplantation. Når du får en knogletransplantationsbehandling, tilfører din tandlæge nyt knoglevæv til din kæbe. Dette nye materiale kan komme fra din egen krop, fra en donor, eller det kan være menneskeskabt.

Knogletransplantationsmaterialet hjælper din krop med at vokse ny, stærk knogle på det pågældende sted. Det tager et par måneder at hele. Når din kæbe er helet, og den nye knogle er stærk, vil du have den knogletæthed, der er nødvendig for tandimplantatet. Knogletransplantation har hjulpet mange mennesker, som ikke var en god kandidat i første omgang, med at få et tandimplantat senere. Det er endnu et skridt at tage, men det hjælper med at skabe et stabilt fundament for dit nye implantat. Din tandlæge vil fortælle dig, om knogletransplantation er et godt valg for dig.

Kan nogle helbredsproblemer forhindre mig i at få et tandimplantat?

Ja, visse medicinske tilstande kan gøre det sværere at få et tandimplantat. Din krop skal være sund nok til at hele godt efter implantatoperationen. Nogle helbredsproblemer kan komme i vejen for helingsprocessen eller øge risikoen for, at implantatet svigter. Det er meget vigtigt, at du fortæller din tandlæge hele din sygehistorie.

Her er nogle medicinske tilstande, som din tandlæge skal kende til:

  • Ukontrolleret diabetes: Højt blodsukker kan få helingen til at tage længere tid. Det øger også risikoen for at få en infektion.
  • Autoimmune sygdomme: Sygdomme som rheumatoid arthritis eller lupus kan gøre det sværere for kroppen at hele og bekæmpe bakterier.
  • Knogleskørhed: Dette problem gør knoglerne svage og lette at brække. Nogle lægemidler mod osteoporose kan påvirke knogleheling i kæben.
  • Kræft: Hvis du får kræftbehandling nu, f.eks. strålebehandling af dit hoved eller din hals, er du måske ikke egnet til et tandimplantat.
  • Problemer med blodpropper: Disse kan føre til problemer med blødning under og efter implantatoperationen.

At have en af disse medicinske tilstande betyder ikke altid, at du ikke kan få et implantat. Hvis dit problem håndteres godt, kan du stadig være kandidat. Din tandlæge vil tale med din læge for at være sikker på, at det er sikkert for dig at få tandimplantater.

Medicinsk illustration af tandkødssygdom

Hvorfor er ukontrolleret diabetes en bekymring for tandimplantatkirurgi?

Diabetes ændrer, hvordan din krop håndterer blodsukkeret. Når diabetes ikke er under kontrol, kan et højt blodsukkerniveau føre til mange problemer. For en person, der overvejer tandimplantater, kan det gøre helingsprocessen meget langsommere. Efter indsættelsen af implantatet skal din krop hele omkring implantatet. Højt blodsukker gør det sværere for din krop at udføre dette arbejde. Det kan forstyrre helingen og forhindre implantatet i at vokse sammen med knoglen.

Ukontrolleret diabetes gør dig også mere tilbøjelig til at få infektioner. En infektion omkring et nyt tandimplantat er et meget stort problem. Det kan få implantatet til at mislykkes. Men det betyder ikke, at folk med diabetes aldrig kan få et tandimplantat. Patienter med velbehandlet diabetes kan få meget gode resultater med deres implantat. Hvis du har diabetes, vil din tandlæge gerne være sikker på, at dit blodsukker er under kontrol, før du får et implantat. De vil tale med din læge for at sikre, at et tandimplantat er et sikkert og smart valg for dig.

Hvordan påvirker autoimmune sygdomme mine chancer for at få et tandimplantat?

Autoimmune sygdomme opstår, når din krops forsvarssystem ved en fejl angriber dine egne sunde celler. Sygdomme som reumatoid artrit og lupus er typer af autoimmune sygdomme. Disse sygdomme kan forårsage hævelser i kroppen og svække din evne til at hele. Det kan skabe problemer for et vellykket tandimplantat. Helingsprocessen efter implantatet er en vigtig del af at lade implantatet vokse sammen med din kæbeben.

Nogle af de lægemidler, der bruges mod autoimmune sygdomme, kan også sænke kroppens forsvar. Det gør det sværere for din krop at stoppe en infektion efter en implantatoperation. Et svagere forsvarssystem kan hæmme knogleheling og øge risikoen for komplikationer. Hvis du har en af disse autoimmune sygdomme, vil din mulighed for at få tandimplantater afhænge af, hvor godt du håndterer din sygdom. Din tandlæge og din læge skal arbejde sammen som et team for at afgøre, om et tandimplantat er den rette behandling for dig.

Betyder tidligere strålebehandling, at jeg ikke kan få et implantat?

Hvis du har fået strålebehandling i hovedet eller på halsen, kan det påvirke din mulighed for at få et tandimplantat. Den stråling, der bruges mod kræft, er meget kraftig. Den kan skade kæbebenet og de kirtler, der laver spyt. Strålingen kan sænke blodgennemstrømningen til kæbeområdet. Det kan hæmme knoglens evne til at hele. Det gør det meget svært for implantaterne at integrere sig med kæbebenet.

Risikoen er størst for personer, der er i gang med eller lige har afsluttet en strålebehandling. Strålingen kan svække knoglekvaliteten og kroppens evne til at hele. Det kan diskvalificere dig fra at modtage implantater i et stykke tid. Men hvis det er længe siden, du har fået strålebehandling, er du måske bedre stillet. Din tandlæge skal samarbejde med din onkolog for at kontrollere din kæbeknogles sundhed. De kan bruge særlige scanninger til at se, om din knogle er sund nok til et tandimplantat. Din sikkerhed har altid højeste prioritet.

Hvilke daglige vaner kan forhindre et tandimplantat i at virke?

Dine daglige vaner og livsstilsvalg er en stor del af, hvor godt dit tandimplantat klarer sig. Nogle vaner kan hæmme helingsprocessen og bringe dit implantat i fare. Din tandlæge vil spørge dig om disse ting, når han skal finde ud af, om du er en god kandidat til et tandimplantat.

Disse livsstilsfaktorer kan give problemer:

Daglig vaneHvorfor det er et problem for et tandimplantat
RygningEn ryger har større risiko for, at implantatet svigter. Rygning nedsætter blodtilførslen til tandkød og knogle. Det gør, at helingen tager længere tid. Det gør det også mere sandsynligt, at du får en infektion omkring dit tandimplantat.
Stort alkoholforbrugHvis du drikker meget alkohol, kan det svække din krops forsvar. Det kan også forstyrre knoglehelingsprocessen. Det gør det sværere for din knogle at vokse omkring implantatet.
Dårlig mundhygiejneHvis du ikke børster tænder og bruger tandtråd ordentligt, kan der vokse bakterier omkring dit tandimplantat. Det kan forårsage en infektion kaldet peri-implantitis, som er som tandkødssygdomme for et implantat. Det kan føre til knogletab og få implantatet til at svigte.

At være ryger er en af de største livsstilsfaktorer, der kan diskvalificere dig. Mange tandlæger vil ikke give et tandimplantat til en person, der ryger meget. Hvis du holder op med at ryge eller reducerer din rygning, kan det gøre dine chancer for et godt implantat meget bedre. Det er også meget vigtigt at holde fast i gode mundhygiejnevaner, når man har fået tandimplantater. Et tandimplantat har brug for pleje, ligesom en rigtig tand.

Røg driver hen over et tandimplantat

Er jeg for ung eller for gammel til et tandimplantat?

Din alder er normalt ikke en grund til at diskvalificere dig fra at få tandimplantater. Du kan være en god kandidat i 80'erne eller 90'erne, hvis du er ved godt helbred. Det vigtigste er dit generelle helbred, ikke antallet af år, du har levet. Mange ældre voksne får et tandimplantat og får fantastiske resultater. Tandimplantater kan hjælpe dem med at spise deres yndlingsmad og føle sig bedre tilpas med deres smil.

Men det kan være et problem at være for ung. Børn og teenagere er ikke gode kandidater til tandimplantater. Det skyldes, at deres kæbe stadig vokser. Hvis et tandimplantat sættes i en kæbeknogle, der ikke er fuldt udvokset, kan det give tandproblemer i fremtiden. Implantatet bliver siddende på ét sted, mens knoglen vokser omkring det. Det kan ødelægge placeringen af de andre tænder. De fleste tandlæger vil vente, indtil kæbebenet er vokset helt op. Det er normalt omkring 18 år for piger og lidt ældre for drenge, før de sætter et tandimplantat ind.

Vigtige pointer at huske

Tandimplantater er et fremragende valg til manglende tænder, men det er meget vigtigt, at du er egnet. Her er de vigtigste ting, du skal huske på, når du overvejer tandimplantater:

  • Du skal have et sundt tandkød. Enhver ubehandlet tandkødssygdom eller paradentose skal behandles, før du kan få et tandimplantat.
  • Du skal have nok kæbeben. Et tandimplantat har brug for en stærk kæbebensknogle at holde fast i. Hvis du ikke har nok knogle, kan en knogletransplantation måske hjælpe.
  • Dit generelle helbred er vigtigt. Sundhedsproblemer, der ikke er under kontrol, som diabetes eller autoimmune sygdomme, kan hindre heling og påvirke implantatets succes.
  • Dine livsstilsvaner er vigtige. Rygning og dårlig mundhygiejne er store risici, der kan få dit tandimplantat til at svigte.
  • Tal altid med en ekspert. Den eneste måde at være sikker på, om du er en god kandidat, er ved at konsultere en tandlæge. På tandklinikken vil de tjekke din mundhygiejne, kæbebenets tæthed og din sygehistorie. Derefter kan de foreslå den bedste løsning til tandudskiftning for dig.
Del din kærlighed
Markus B. Blatz
Markus B. Blatz

Dr. Markus B. Blatz er professor i genoprettende tandpleje, formand for afdelingen for forebyggende og genoprettende videnskaber og assisterende dekan for digital innovation og professionel udvikling ved University of Pennsylvania School of Dental Medicine i Philadelphia, Pennsylvania, hvor han også grundlagde Penn Dental Medicine CAD/CAM Ceramic Center, et tværfagligt projekt, der studerer nye teknologier og nye keramiske materialer, samtidig med at der ydes topmoderne æstetisk klinisk behandling.

da_DKDanish

Oplev hurtigere ekspeditionstider med vores banebrydende teknologi